fredag den 12. oktober 2012

TRAVLE TIDER

Hej! Og undskyld det er så længe siden jeg sidst har skrevet, men har simpelthen ikke haft tid!
Først og fremmest havde jeg en rigtig god anden uge af min ferie, der primært stod på en hel del tennis. Jeg trænede om tirsdagen og så startede der turnering i Milswood onsdag, hvor jeg spillede både onsdag, torsdag, fredag og søndag og endte med en 3. plads, så det var jeg selvfølgelig glad for. Ud over det startede "saturday competition" om lørdagen, hvor jeg spiller for Next Generation. Vi er 4 piger på mit hold, hvor det var første gang jeg mødte to af dem så det var sjovt. Jeg tabte desværre min single til en ældre irriterende dame, men vandt doublen så det hjalp lidt.
Fik ikke meget tid til afslapning i anden halvdel af ferien, som jeg ellers havde håbet på, men sådan var det.

Nu er den første uge af skolen også gået - det er helt vildt mærkeligt. Men det var godt at komme tilbage og se dem man ikke havde set i ferien, osv. Der er mange lektier lige fra starten så det er lidt hårdt, men jeg må jo klare den. Havde matematik test og afleverede engelsk i går og så har jeg psykologi aflevering til næste uge, så der er nok at se til.
Har også været til træning et par gange i next gen i denne her uge, så det har været helt udmærket.

Er forresten blevet udtaget til spille for skolen i Australia's national school tennis challenge (langt ord) som er i november i Alsbury, som er i New South Wales. Så vi skal flyve til Melbourne og så med bus til Alsbury hvor vi skal være i 5 dage, så det glæder jeg mig helt vildt meget til :-) og vi er 5 piger og 5 drenge der skal afsted.

I morgen spiller jeg kl. 8.30 for skolen - helt vildt tidligt! - for senior pige holdet. Det er ikke vores bedste hold og jeg tror ikke den skole vi møder er særlig gode, men håber det bliver sjovt alligevel.
Senere spillere jeg for next gen mod Seaside, så det bliver en ordentlig dag.
Og søndag har jeg så planer om bare at blive herhjemme - jaaa :-)

Har ikke taget nogle særligt spændende billeder på det sidste, men har et par stykker.



Det her var i ferien ved poolen i Next Gen efter en træningsdag - aaah...


Og mig der prøvede at tage billede af mig selv meget diskret, haha... 


Og her en dag jeg kom hjem og Mel havde fået lavet nyt sengetøj til min seng!


Og lavede billederne så de matcher til! Jeg skal lige vende mig til det - det er ligesom om
 mit værelse har fået ny frisure, men det giver i hvert fald noget farve til rummet.


Og til sidst til folk der spørg om jeg er blevet brun, kan man bare kigge på mine "tan lines" på fødderne, haha.
Og det er kun forår, så tør slet ikke tænke på hvordan det kommer til at se ud på den anden side af sommeren...  


Men alt i alt har jeg det rigtig godt, selvom det alt sammen også kan være lidt hårdt en gang i mellem.
Men det er fint at være tilbage i skolen, og vejret bliver kun bedre og bedre så det er skønt.

Og hører at det er kulturnat i danmark i dag - håber i alle får lavet noget sjovt, og også god efterårsferie til jer alle sammen!

På gensyn snart :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar