søndag den 21. oktober 2012

SØNDAG UPDATE

Hej alle sammen,
Her kommer bare lige en hurtig update inden en ny uge starter i morgen.
Hvis jeg starter der hvor jeg sluttede havde jeg en god onsdag med lang skoledag og træning bagefter.
Torsdag skulle jeg have spillet med Maria men jeg bankede mit knæ ind i et bordben på skolen så det kunne jeg ikke alligevel. Så jeg blev bare lidt efter vi fik fri og lavede lektier med Inara og Ben og så tog jeg ellers hjem.
Mit knæ var heldigvis bedre om fredagen. Vi havde snakket om at tage på stranden efter skole men det var ikke helt varmt nok så det endte med at Inara og Katharina bare tog med hjem til mig. Det var første gang de så mit hus og mødte mel og david så det var sjovt. Vi købte is og så lå vi ellers i haven og solede os - jeg er allerede den bruneste, hihi :-)
Jeg troede bare jeg skulle have en afslappende fredag aften, men Maria manglede en spiller på hendes hold, så det endte med at hendes far kom for at hente mig så jeg kunne spille som reserve den aften. Var virkelig træt men de andre var ikke så gode så det gik meget nemt. Da jeg kom hjem igen var klokken 9, og der var ikke meget aften tilbage.
Lørdag startede med at jeg spillede for skolen kl. 8.30 (dejlig tid!) Det gik også fint og jeg tror vores hold endte med at vinde.
Bagefter tog jeg hjem og så ellers afsted igen til Seaside hvor mit hold (Next Generation) spillede. Jeg tabte min single, så det var ret ærgerligt, men noget endnu mere ærgerligt var at min håndled begyndte at gøre ondt når jeg servede. Så jeg spillede ikke doublen... Det var nu en meget hyggelig eftermiddag alligevel og jeg blev kørt hjem så det var dejligt.
I går aftes lavede jeg ikke noget særligt - andet at se Charlie and the chocolate factory haha.
I dag har jeg bare lavede lidt lektier og så tog jeg til hold i fitness med Michelle (som jeg spiller på hold med) som var pilates i dag, så nu føler jeg mig dejligt afslappet...
Ellers har jeg lige skypet med min søde søster og så er der ikke meget tilbage af denne dag før en ny starter i morgen.
Håber meget på at mit håndled snart har det godt igen, for det er selvfølgelig irreterende at have ondt.
David har fødselsdag i morgen, så vi får hele familien på besøg, så det bliver hyggeligt. Han bliver forresten 47.

Men alt i alt må jeg vidst sige at det går meget godt selvom jeg har haft et par op og nedture i løbet af denne uge.

Her kommer et par billeder fra min dag:



Først bare for at vise hvordan det oplyste af månen vender den anden vej end i Danmark - er det ikke sjovt? 


Her lavede jeg engelsk hvor jeg skal tolke nogle digte ved at lave en 'visual respone'.


Og jeg har så valgt 3 aboriginal digte der handler om deskrimination.
Så det kan man jo så lege lidt med.


Manden skal forestille en aboriginal og ordene udenom hvordan
de er blevet set/behandlet af de hvide gennem tiden. 


Og mig stadig i nattøj selvom klokken var ved at være 2 :-)


Og til sidst - på vej fra byen. 



Så skal i andre ellers også tilbage til hverdagen nu da efterårsferien er forbi - det håber jeg i klare :-)

Vi ses snart!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar