fredag den 7. september 2012

LIDT AF ALT

Det her har været / er en sindsyg uge og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.
Lige nu er jeg lige blevet færdig med en turnering - AMT bronze, som jeg har spillet siden i onsdags.
Men lad mig starte fra i mandags af. Jeg havde haft en afslappende weekend og det gode vejr fortsatte mandag og tirsdag med dage der føltes som dansk sommer. Mandag efter skole var jeg til træning i Next Generation og det var en rigtig god dag.
Tirsdag var jeg i skole normalt og så trænede jeg med Jaenette senere. Så kom lodtrækningen til AMT'en og jeg fandt ud af jeg skulle spille næste morgen kl. 9. Så jeg fik fri fra skole og stod tidligt op om onsdagen og var klar til at spille, men vidste godt at vejrudsigten ikke var for god og så var der ellers regn og en hel del vind. Men regnen gik heldigvis hurtigt over og vi kom i gang klokken 11 (dog med meget stærk blæst).
Jeg mødte en lille pige, men hun var helt vildt god alligevel hvilket overraskede mig en del. Jeg tabte første sæt 6-1, men kom heldigvis tilbage i andet som endte i en tiebreak som jeg vandt 7-5. Hun var foran 5-2, så det var ret vanvittigt. Så var der super tiebreak som jeg vandt 10-2 - helt vildt fedt!
Det var første runde i kvalifikationen og hvis jeg vandt den næste ville jeg være i hovedrunden. Jeg havde en times pause inden den næste så det var meget rart da det havde været en virkelig lang kamp.
Da jeg spillede den anden var jeg egentlig bare glad for jeg havde vundet den første, og min modstander spillede rigtig godt og vandt første 6-3. Men så begyndte hun at lave mange fejl og jeg kom foran i andet og vandt det 6-4. Så var det super tiebreak igen, men der kom hun desværre godt fra start og jeg fik lidt for mange nerver på så jeg tabte den 10-4. Virkelig ærgerligt, men det var ellers en god kamp.
Jeg var hjemme ved aftensmads tid helt udmattet og gik i bad og skypede med far før jeg gik i seng.
Torsdag skulle jeg spille klokken 2 i consolation round (b-runde). Jeg havde test i både matematik og psykologi den dag, men heldigvis var det i de første timer så jeg nåede at være med til dem før turneringen. Det gik fint nok selv om jeg ikke havde læst så meget op, så det var meget godt.
Så kom jeg ud til turnering og lige da vi skulle til at starte, kom regnen igen - typisk. Skulle også have spillet double efter, men det hele blev aflyst :-(
Så tog jeg hjem og var hjemme og spise osv, og så holdte Lucy filmaften om aftenen, som jeg gerne ville med til selvom min kamp var blevet rykket til klokken 10 næste dag. Jeg fik hendes adresse og slog det op på google maps (som er blevet min bedste ven efter jeg er kommet her) men bussen ville tage over en time så jeg besluttede at tage cyklen. Jeg tog afsted klokken 20, med mit printede kort og tænkte at det kunne jeg hurtigt klare, men det viste sig at Lucy boede oppe i "the hills" og jo længere væk jeg kom fra hovedvejen jo mørkere og stejlere blev det, så det var ret uhyggeligt. Til sidst da jeg vidste jeg var tæt på men ikke kunne finde den ringede jeg til Inara der kom ud og kiggede efter mig og efter jeg havde gået frem og tilbage nogle gange fandt jeg det. De andre synes jeg var sindsyg at jeg havde cyklet derhen og jeg kunne også godt selv se at det ikke var den bedste ide haha, men jeg fandt det da til sidst.
Det var helt vildt hyggeligt og vi spiste kage og spillede wii haha, så jeg var glad for jeg kom.
Heldigvis tilbød Lidia's mor at køre mig hjem igen da hun hentede hende, så det var helt vildt rart. Var hjemme ved 12 tiden og så var det ellers op igen 7.45.
I dag var ikke lige min dag i forhold til singelen - jeg kom dårligt igang og havde svært ved at koncentrere mig, så tabte jeg tabte 8-2 (man spiller bedst til 8 i consolation), selvom min modstander var dårligere end dem jeg spillede mod igår...
Da Maria var færdig med hendes single kunne jeg køre med hende hjem og så havde jeg lige en times tid herhjemme inden hende og hendes far kom og hentede mig igen og vi skulle spille double 15.30. Vi havde fået nogle ret gode modstandere - Olivia og Brooke - hvor Olivia også går på Marryatville, så hende kender mig og Maria godt. Hun er meget sød udenfor banen men på banen er hun ret dominerende, men jeg synes mig og Maria gjorde det meget alligevel og det var en god double selvom vi tabte.
Nu er jeg så hjemme og kan slappe af i aften, hvilket er virkelig rart efter nogle anstrengende dage...
David kom hjem i onsdags og så er der ellers dømt familie hygge. Mel har gjort huset fint og købt nye puder og stole og i aften kommer Davids bror og familie til middag. Lige det jeg havde lyst til så det bliver hyggeligt.
Har også glemt at sige at jeg havde rigtigt fri fra skole i dag, da det er "show day". Et eller andet show der er i Adelaide hvert år med karuseller osv, som er en stor begivenhed. Tror desværre ikke jeg for tid til at prøve det og ved heller ikke hvor sjovt det er.
I morgen kører jeg til Salisbury med Maria og hendes far for at signe in til ITF'en søndag. Så så kører det hele ellers igen. Kan slet ikke finde rundt i dagene efter denne her uge, men det går nok.
Jeg tror Mel og David synes jeg er sindsyg med alt det tennis haha, med sådan er det altså...

Undskyld det her indlæg blev så langt men der var bare så meget at fortælle.
Her kommer lidt billeder fra ugen.



Først fra søndag i sidste uge hvor vejret var det bedste...  

Chokolade scone fra Marryatville centret. Hmmm...


Her havde jeg taget klipklapperne på for at lufte de vide fødder... 


Og jordbær derhjemme. Mmm, dem spiser jeg mange af her.
- Minder mig om dansk sommer. 


Og så puttede jeg neglelak på fødderne, hihi :-) 



Her er det fra i mandags da jeg var på vej hjem fra Next Generation om aftenen.
Lidt random billeder, men synes det er så hyggeligt at tage bussen hjem om aftenen :-)















Og her er det fra i dag...


Bussen indefra... 


Citycross som er et center inde i byen. 


King William Street


Og mit yndlingssted i byen. Ved floden ved siden af Next Generation...


Og Tennis SA centre courts hvor turneringen blev holdt - helt vildt gode baner... 


Har forresten også lige set Billes rap slam video og vil bruge lejligheden til at sige tillykke - han er min storebror, han er rap slam finalist og han er fucking sej.

Håber ellers i alle har det godt og nyder livet derhjemme...

Hej så længe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar