søndag den 30. september 2012

HOLIDAYS

Hej alle sammen. 
Som i fleste nok har opfanget har jeg haft ferie denne uge, og det har ikke været kedeligt! 
Det startede med tennis camp fra mandag til onsdag med træning fra 10-12 og 13-15 hver dag, så det var rigtig fedt. Og så besluttede Mel og David lige at leje et lille hus ved stranden i Middleton og tage afsted fra torsdag til søndag, så det gjorde vi. 
Middleton er en lille by halvanden time fra Adelaide, med en rigtig flot strand, men ellers ikke så meget gang i den. Det er mest turister i ferien, men det var et rigtig hyggeligt sted. 
Huset havde to små etager hvor jeg sov på værelse med Ren (i køjeseng) og Mel og David havde et værelse og Sascha og Neve (Sascha’s veninde som også var med). Der var også en pool i baghaven, men desværre kom vi kun i den den første dag, da det var for koldt de andre. Vi var også på stranden den første dag hvor vi så delfiner! Det var helt vildt sejt. 
Fredag var vi i et shopping center i Victor Harbor fordi det regnede. Men det var meget hyggeligt og vi fik alle købt et par nye ting. Vi så også havnen som var rigtig fin. 
Lørdag var vejret bedre og vi tog til Victor Harbor igen og over på sådan en lille ø, som er der. Det er en meget velkendt turist attraktion, så det var sjovt. Vi gik over broen på vej derhen og tog et mini heste tog på vej tilbage. Og vi så også delfiner OG sæler der! Og så var det ellers hjem og se footy grand final som var på om eftermiddagen. Det rigtige hold vandt, så det var godt for ellers var der nogen der ikke var blevet glade. Vi var også i en lille suvenir-butik i Middleton, hvor jeg købte postkort og en bamse, haha. Om aftenen spiste vi et sted som lå lige over på den anden side af vejen (hvor vi også spiste torsdag) der hed ”surfers bar” og jeg fik det største måltid jeg nogensinde har set. Alle deres retter er gigantiske, det var helt overdrevet. 
Om aftenen så vi Harry Potter i fjernsynet, det var hyggeligt – så mange gode minder fra de film. 
Og i dag var det så bare at pakke sammen igen og køre hjem. Det var nogle rigtigt hyggelige dage,men er nu også glad for at være hjemme på mit eget værelse igen. 

Men tog selvfølgelig en masse billeder undervejs og vil ikke kede jer med dem alle sammen, men her kommer lidt forskellige... Har også lavet et album på facebook, hvis i ikke har set det endnu J 



Vores lille hus udefra


Mig foran poolen :-)


Stuen med Mel og David i hjørnet


Det første syn af vandet


Havet! De små sorte er surfere - det gir måske en fornemmelse af vor stort det er. Det var OVERDREVET :-)


Mel med Zackie

 
Souvenir butikken hvor de solgte lækkert slik - der fik vi handlet en del. 


Godmorgen :-) 


Victor Harbor, med hval-halen som springvand


Mig der bliver blæst godt igennem


Broen og granit øen





Så stort og flot!


En sti man kunne følge


Tilbage til Middleton på vej til vandet


Vandet bruser så meget at det ligner sne


Sand sjov :-)


En rigtig surfer! Der er virkelig nogen der er gode til det.


Og til sidst - min souvenir! Hvor sød er den lige?



Sorry, det var ret mange billeder alligevel men der var så mange flotte ting.

I morgen skal jeg på tilbage til tennis campen, som jeg er med til mandag og tirsdag før jeg har en turnering onsdag, så det glæder jeg mig til. Det føles som om om det er 100 år siden jeg var i skole sidst, men det er nok fordi der er sket så meget andet. Men jeg har en uge mere før det er tilbage, så det er rigtig rart.

Håber i har nydt jeres weekend og ellers god ny uge til jer alle sammen!
Vi ses snart J


fredag den 21. september 2012

BIG DAY IN

Hej alle sammen!
Så er det blevet fredag aften og jeg har FERIEEE :-)
Det har været den bedste og den længste dag nogensinde og jeg er så træt lige nu.
Vi mødte i skole normal tid til homegroup og så havde de fleste 2 normale timer, men også der lavede mad forberedte bare det. Vi havde bestilt 100 pølser og 100 brød og selvfølgelig masser af ketchup og sennep. Jeg skulle skille alle pølserne fra hinanden der sad sammen i enderne, det var helt vildt ulækkert. Ellers lavede vi plakater og stillede vores bod op og vi fik også en rigtig barbecue, så det var helt vildt godt.
Vi begyndte at lave pølserne før folk kom, og så klokken 10.30 kom alle ud og så var der ellers rift om vores German hotdogs, haha. Vi solgte 100 hotdogs på under 2 timer, det var helt overdrevet. Og det var jo kun mig og Katharina og så en lærer, Mr. Strimples, så i kan nok forestille jer der var fart på.
De vi havde solgt det hele gik Mr. Striples hen til supermarked og købte 25 pølser mere og så solgte vi også dem. De smagte virkelig godt men jeg havde godt nok ikke forestillet mig vi ville sælge dem så hurtigt.
Det var en meget festlig dag, med helt vildt meget mad og der blev solgt is og kager og der var school bands der spillede og konkurrencer, så det blev faktisk sjovere end jeg havde regnet med.
Da vi havde solgt alle hotdogs'ene overvejede jeg at tage hjem, da jeg var helt udmattet, men der var lærere ved alle udgange, det var ret sjovt. Men det var også meget godt jeg blev, for da dagen sluttede med homegroup igen fik vi vores term grades. Jeg fik 3 A'er (math, ESL og psychology) og 3 b'er (engelsk, PE og tennis) så det er jeg helt vildt glad for! Hvis man oversætter det til dansk har jeg kun fået 10 og 12, så det kan man i hvert fald ikke klage over. Lidt morsomt med B i tennis, men sådan er det når det er teorien der tæller, haha.
Da vi var færdige på skolen tog jeg bussen til Next Gen hvor jeg trænede fra 4.30-7 og nu er jeg så ellers hjemme og har fået aftensmad og sidder nu i stuen og ser Glee.
Det er så dejligt at vide at man ikke skal i skole på mandag og jeg glæder mig rigtig meget til de her 2 uger.

Men vil lige vise nogle billeder fra i dag :D 



Her bliver der gjort klar


Vores flotte plakat, haha. Elsker de grimme farver...


Pølserne på grillen


Inara der gir den gas som ninja turtle. Alle school captains (som Inara er)
havde lov til at klæde sig ud og havde superhelte-tema denne gang :-) 


Inara og Katharina ved pølserne


Det færdige resultat - så skal der spises... 


:D


Her er Ren's bod hvor de solgte japansk suppe :-)
Så søde piger! (Og elsker det de altid gør på billeder)


Og her har vi Mr. Strimples. Elsker hatten - så australsk!


Og jordbær is, jeg købte. 


Så bliver der optrådt


Og cupcakes blev der også solgt


Og til sidst mig i biblioteket, lidt træt... 


Nu vil jeg snart gå i seng hvor og så venter den første feriedag ellers i morgen. Jeg skal bare sove længe  og ellers til noget arrangement i Next Generation med noget tennis for sjov og forskellige ting.

Håber i har en god fredag og også snart ser frem til weekenden.
Vi ses :-)

onsdag den 19. september 2012

BILLEDER

Hej igen :-)
Ville bare lige dele et par billeder...
Har kun to dage tilbage inden jeg har 2 ugers ferie, så det glæder jeg mig til helt vildt meget til!
Fredag har vi noget der hedder Big Day In hvor der ikke er skole men alle laver et eller andet mærkeligt. Jeg skal fx sælge hotdogs fordi det er er tysk og jeg har bod med Katharina, så det skal nok blive sjovt. De japanske og kinesiske boder har nok noget lidt mere interessant mad at sælge, så vi får hård konkurrence. Ellers vil der være musik og konkurrencer osv...
Har trænet en hel del i denne her uge, med Next Generation mandag, træning med Janeatte tirsdag og så har jeg svømmet i dag, haha. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er blevet medlem i Next Gen og der har de fitness og svømmehal osv, så i dag svømmede jeg og det var helt vildt sjovt! I morgen skal jeg til træning igen og så venter ferien ellers lige om hjørnet...

Men nu til billederne.



Min første postkort fra Emma og Mille :-) 


På vej til skole


Kæmpe træ ved skolen


Når man kommer fra bagindgangen - tennisbanerne til højre.


Og mig der siger hallo :-)


The Uniform Shop
(Alt er labelled med blå skilte)


Bare for at at vise hvor mange der cykler til Marryatville High School på en tirsdag... 


Her ved solsikkerne tilbringer jeg cirka hver recess og lunch.
Man sidder bare på jorden - det er hyggeligt :-) 


Vores lettere slidte lockers... 


Og til sidst et kønt syn på vejen hjem... 



- Hej så længe :-)

fredag den 14. september 2012

EN UGE MERE

Hej alle sammen.
Så blev det weekend igen og en uge mere er gået.
Der er ikke sket noget særligt siden sidst, men stadig er det svært at huske dagene når jeg tænker tilbage nu...
Mandag var jeg bare i skole og til træning i Next Gen. Jeg kom sent hjem og spiste aftensmad og kiggede på nogle lektier og så ellers i seng. Jeg var ret træt efter sidste uges turneringer og alt det, så det smittede også af på de første par dage.
Tirsdag var også normal skoledag og efter det tog jeg forbi Marryatville centret og købte busbillet. Da jeg kom hjem var vores trådløse internet holdt op med at virke og David havde prøvet at få fat selskabet i flere timer. Så det gjorde det ret indviklet at lave lektier osv, som jeg ellers havde sat dagen af til. Jeg havde en psykologi aflevering til fredag som jeg ikke var startet på, så det var lidt problematisk...
Onsdag efter skole tog jeg bussen til Lucy's hus hvor min cykel stadig stod og hentede den. Det tog mig ret lang tid, men det var dejligt at få den tilbage igen. Da jeg kom hjem var nettet heldigvis oppe igen og jeg fik lavet det meste af min opgave og kunne komme på mail og facebook igen - yaah :-)
Torsdag havde jeg tidligt fri og så tog jeg til træning. Udover psykologi opgaven havde jeg en fremlæggelse i ESL og test om nutrition i tennis til fredag så alle busture blev brugt på øvning.
Fredag, i går, var jeg i skole og fik afleveret opgave osv, hvilket var rigtig rart at være færdig med, og så tog jeg til Next Generation efter. Det var rigtig god træning så jeg var glad for jeg tog der hen selvom jeg også var træt. De andre piger spiste i China Town og tog hjem til Jo bagefter, så der tog jeg hen da jeg havde spist herhjemme. Jeg sov der sammen med Inara og Katharina, så det var rigtig hyggeligt. Og hun bor kun 10 min. fra mig på cykel, så det var helt vildt nemt. Vi var alle sammen trætte så vi var ikke forfærdelig længe oppe, til gengæld vågnede vi - eller jeg - meget tidligt, så jeg er rimelig færdig nu... Jeg elsker bare at se folks huse og hendes mor og far var helt vildt søde!
Nu er jeg så hjemme og klokken er ikke mere end 12, så jeg har stadig masser af weekend tilbage. Jeg har ikke nogen særlige planer, men det er også rart...

David hang billeder op på mit værelse i starten af ugen og det har jeg taget billede af. Han er tilbage på arbejde nu de næste to uger så det er bare os piger herhjemme, men det er også hyggeligt. Der er efterhånden mange dage hvor jeg ikke er hjemme til spisetid (klokken 6) men sådan er det jo når man laver så meget...

Men her kommer et par billeder (undskyld de ikke er særlig spændende...) 



Her er billederne jeg har fået op som Davids tante har lavet. Så nu er mit værelse blevet endnu mere hyggeligt... 


Tog bare lige et billede af skolen igår da der ikke var nogen mennesker ude.
Bygningen for enden er A block, hvor der er matematik og sådan nogle ting.
Og til venstre er E block hvor biblioteket er og science klasse lokaler. 


Og det her er N block hvor der er engelsk og sprog osv.
Elsker alle vores lockers - det virker så udenlandsk. Og man har sin egen lille lås med kode. Og det er forbudt at
bære rundt på sin skoletaske i skoletiden, da det ikke virker pænt. 


Og her er Lukie som ligger i min seng lige nu... Det er dens nye yndlings sted. 

Og til sidst vil jeg dele nogle sjove spørgsmål med jer som jeg har fået om Danmark mens jeg har været her...
For det første tror alle jeg er fra Tyskland, fordi det ved folk hvad er, men når man siger Danmark nikker folk bare og lades som om de ved hvad man snakker om eller også spørg de noget af følgende:

Wait, which country is Denmark a part of?
So do you speak Denmark?
Isn’t Denmark an island?
You speak English in Denmark right?
Ahh, it’s in Europe – so you have the euro?

Hahaha, det kan jeg jo så more mig over...

Og her nogle ting folk aldrig fatter og som er umulige at forklare: 

Hvorfor jeg afsluttede 9 klasse i Danmark og går i year 11 her.
Hvorfor jeg har 3 år tilbage når jeg kommer hjem, når dem jeg går med her bliver studenter om 1 år.
Hvad gymnasium vil sige, da det betyder gymnastiksal på engelsk.
Om jeg skal gentage year 11 når jeg kommer tilbage igen.
Hvorfor min tvillingesøster ikke valgte at være udvekslingsstudent når jeg er det.
Hvorfor jeg overhovedet valgte at blive udvekslingsstudent. 

Det er så mange ting der er anderledes og så mange ting folk aldrig vil forstå om vores lille land.
Men morsomt det er det...


Nå, jeg må videre her...

Håber i alle har det godt og at i får en dejlig weekend!

Heeeeej :-) 

fredag den 7. september 2012

LIDT AF ALT

Det her har været / er en sindsyg uge og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.
Lige nu er jeg lige blevet færdig med en turnering - AMT bronze, som jeg har spillet siden i onsdags.
Men lad mig starte fra i mandags af. Jeg havde haft en afslappende weekend og det gode vejr fortsatte mandag og tirsdag med dage der føltes som dansk sommer. Mandag efter skole var jeg til træning i Next Generation og det var en rigtig god dag.
Tirsdag var jeg i skole normalt og så trænede jeg med Jaenette senere. Så kom lodtrækningen til AMT'en og jeg fandt ud af jeg skulle spille næste morgen kl. 9. Så jeg fik fri fra skole og stod tidligt op om onsdagen og var klar til at spille, men vidste godt at vejrudsigten ikke var for god og så var der ellers regn og en hel del vind. Men regnen gik heldigvis hurtigt over og vi kom i gang klokken 11 (dog med meget stærk blæst).
Jeg mødte en lille pige, men hun var helt vildt god alligevel hvilket overraskede mig en del. Jeg tabte første sæt 6-1, men kom heldigvis tilbage i andet som endte i en tiebreak som jeg vandt 7-5. Hun var foran 5-2, så det var ret vanvittigt. Så var der super tiebreak som jeg vandt 10-2 - helt vildt fedt!
Det var første runde i kvalifikationen og hvis jeg vandt den næste ville jeg være i hovedrunden. Jeg havde en times pause inden den næste så det var meget rart da det havde været en virkelig lang kamp.
Da jeg spillede den anden var jeg egentlig bare glad for jeg havde vundet den første, og min modstander spillede rigtig godt og vandt første 6-3. Men så begyndte hun at lave mange fejl og jeg kom foran i andet og vandt det 6-4. Så var det super tiebreak igen, men der kom hun desværre godt fra start og jeg fik lidt for mange nerver på så jeg tabte den 10-4. Virkelig ærgerligt, men det var ellers en god kamp.
Jeg var hjemme ved aftensmads tid helt udmattet og gik i bad og skypede med far før jeg gik i seng.
Torsdag skulle jeg spille klokken 2 i consolation round (b-runde). Jeg havde test i både matematik og psykologi den dag, men heldigvis var det i de første timer så jeg nåede at være med til dem før turneringen. Det gik fint nok selv om jeg ikke havde læst så meget op, så det var meget godt.
Så kom jeg ud til turnering og lige da vi skulle til at starte, kom regnen igen - typisk. Skulle også have spillet double efter, men det hele blev aflyst :-(
Så tog jeg hjem og var hjemme og spise osv, og så holdte Lucy filmaften om aftenen, som jeg gerne ville med til selvom min kamp var blevet rykket til klokken 10 næste dag. Jeg fik hendes adresse og slog det op på google maps (som er blevet min bedste ven efter jeg er kommet her) men bussen ville tage over en time så jeg besluttede at tage cyklen. Jeg tog afsted klokken 20, med mit printede kort og tænkte at det kunne jeg hurtigt klare, men det viste sig at Lucy boede oppe i "the hills" og jo længere væk jeg kom fra hovedvejen jo mørkere og stejlere blev det, så det var ret uhyggeligt. Til sidst da jeg vidste jeg var tæt på men ikke kunne finde den ringede jeg til Inara der kom ud og kiggede efter mig og efter jeg havde gået frem og tilbage nogle gange fandt jeg det. De andre synes jeg var sindsyg at jeg havde cyklet derhen og jeg kunne også godt selv se at det ikke var den bedste ide haha, men jeg fandt det da til sidst.
Det var helt vildt hyggeligt og vi spiste kage og spillede wii haha, så jeg var glad for jeg kom.
Heldigvis tilbød Lidia's mor at køre mig hjem igen da hun hentede hende, så det var helt vildt rart. Var hjemme ved 12 tiden og så var det ellers op igen 7.45.
I dag var ikke lige min dag i forhold til singelen - jeg kom dårligt igang og havde svært ved at koncentrere mig, så tabte jeg tabte 8-2 (man spiller bedst til 8 i consolation), selvom min modstander var dårligere end dem jeg spillede mod igår...
Da Maria var færdig med hendes single kunne jeg køre med hende hjem og så havde jeg lige en times tid herhjemme inden hende og hendes far kom og hentede mig igen og vi skulle spille double 15.30. Vi havde fået nogle ret gode modstandere - Olivia og Brooke - hvor Olivia også går på Marryatville, så hende kender mig og Maria godt. Hun er meget sød udenfor banen men på banen er hun ret dominerende, men jeg synes mig og Maria gjorde det meget alligevel og det var en god double selvom vi tabte.
Nu er jeg så hjemme og kan slappe af i aften, hvilket er virkelig rart efter nogle anstrengende dage...
David kom hjem i onsdags og så er der ellers dømt familie hygge. Mel har gjort huset fint og købt nye puder og stole og i aften kommer Davids bror og familie til middag. Lige det jeg havde lyst til så det bliver hyggeligt.
Har også glemt at sige at jeg havde rigtigt fri fra skole i dag, da det er "show day". Et eller andet show der er i Adelaide hvert år med karuseller osv, som er en stor begivenhed. Tror desværre ikke jeg for tid til at prøve det og ved heller ikke hvor sjovt det er.
I morgen kører jeg til Salisbury med Maria og hendes far for at signe in til ITF'en søndag. Så så kører det hele ellers igen. Kan slet ikke finde rundt i dagene efter denne her uge, men det går nok.
Jeg tror Mel og David synes jeg er sindsyg med alt det tennis haha, med sådan er det altså...

Undskyld det her indlæg blev så langt men der var bare så meget at fortælle.
Her kommer lidt billeder fra ugen.



Først fra søndag i sidste uge hvor vejret var det bedste...  

Chokolade scone fra Marryatville centret. Hmmm...


Her havde jeg taget klipklapperne på for at lufte de vide fødder... 


Og jordbær derhjemme. Mmm, dem spiser jeg mange af her.
- Minder mig om dansk sommer. 


Og så puttede jeg neglelak på fødderne, hihi :-) 



Her er det fra i mandags da jeg var på vej hjem fra Next Generation om aftenen.
Lidt random billeder, men synes det er så hyggeligt at tage bussen hjem om aftenen :-)















Og her er det fra i dag...


Bussen indefra... 


Citycross som er et center inde i byen. 


King William Street


Og mit yndlingssted i byen. Ved floden ved siden af Next Generation...


Og Tennis SA centre courts hvor turneringen blev holdt - helt vildt gode baner... 


Har forresten også lige set Billes rap slam video og vil bruge lejligheden til at sige tillykke - han er min storebror, han er rap slam finalist og han er fucking sej.

Håber ellers i alle har det godt og nyder livet derhjemme...

Hej så længe!