onsdag den 22. august 2012

REGNVEJRSDAG

Lige nu sidder jeg i min seng med regnen buldrende ned udenfor. Jeg skulle så småt have været på vej til Next Generation, men det måtte jeg droppe i dag på grund af vejret. Det er kun 9 grader udenfor idag - freezing, som man siger her... Men nu har jeg da tid til at skrive lidt til jer :-)
Mandag var en rigtig møg dag, fordi jeg efter skole tog bussen på vej til Next Generation, hvor jeg sad sammen med nogen af mine venner der bare skulle indtil byen og så da jeg skulle af glemte jeg min pung :-(  Jeg gik hen til Adelaide Info Centre som heldigvis ikke var så langt fra hvor jeg var og så fik jeg nummeret til bus selskabet. Så jeg ringede op og fik fat i en dame, men så gik min mobil ud. Så blev jeg nødt til at låne deres telefon og ringe til damen igen der så kunne fortælle mig at de havde fundet min pung, så det var dejligt. Så tog jeg til træning som jeg kom lidt forsent til, men det var der ikke noget at gøre ved. Jeg spillede og så lånte jeg penge af min træner bagefter til at komme hjem med bussen igen, for jeg havde jo ingenting.
Tirsdag morgen ringede jeg til bus selskabet igen og fik adressen på hvor de havde min pung. Det var ret langt væk, i hvert fald for mig på min cykel, så jeg sagde det til David der så tilbød at køre mig med det samme, så det var rigtig pænt af ham. Og jeg fik min pung med alt i - fantastisk.
Efter skole tog jeg hjem og så cyklede jeg til Trinity Garden hvor jeg spillede med Janet i en time, så det var rigtig godt.
I går tog jeg bare hjem efter skole, der regnede det også, og så meldte jeg mig til turneringer - der er en ITF turnering i Adelaide i september som jeg er blevet meldt til så det bliver helt vildt sjovt at prøve. Jeg meldte mig også til en anden her lidt tættere på hvor jeg også skal spille double med Maria.
Jeg lavede også min PE opgave færdig og min engelsk Journal om den bog jeg har læst, så det var meget godt.
I dag skulle jeg så have været til Next Generation igen men da jeg ikke er det er jeg bare hjemme og tager det stille og roligt. Jeg har lånt Hunger Games på skolen, som jeg vil starte på da jeg lige er blevet færdig med 1Q84. Har også nogle andre danske bøger med, men tænker det er bedst at holde mig til det engelske lige nu.
I morgen vil jeg tage til træning der, for der burde vejret være lidt bedre og så lørdag skal jeg til Sanchez' fødselsdag der holder en barbeque, så det glæder jeg mig til.
Ellers er alt som det plejer, hvis man kan sige det sådan.
Savner min skøre familie derhjemme lidt, men det er der jo ikke noget at gøre ved...

Skriver snart igen! :-)

2 kommentarer:

  1. Hvornår bestilte du interview?
    Er der en mailadresse man kan skrive til, fordi jeg har SÅ mange spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på, fra en som er i Australien, da jeg også gerne vil derned :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg begyndte først at overveje at blive udvekslingsstudent omkring jul sidste år, men derfra gik det også rimelig hurtigt. Men jeg synes bare du skal bestille et interview når du er klar og altid hellere for tidligt end forsent, for det er en lang proces.
      Explorius har en mail på deres hjemmeside hvor man altid kan skrive, men ellers er du også velkommen til at spørge mig hvis der er noget specifikt du vil have svar på :-)

      Slet