fredag den 20. juli 2012

SKOLE UNIFORM, CYKEL OG MEGET MERE


Så er det blevet fredag og weekenden venter lige om hjørnet.

Der er sket SÅ meget siden jeg sidst skrev!
I onsdags skulle jeg have min buddie at følges med til timerne og jeg fik Suzie, som jeg hurtigt havde snakket med om tirsdagen, så det var ret heldigt. Timerne var lidt kedelige fordi jeg ikke rigtigt var i klassen og derfor ikke skulle lave noget, men det gik... Jeg lærte hurtigt nogle søde piger at kende: Joe, Inara, Jess, Suzie og Katharina (fra Tyskland) og efter skole tog jeg ind til byen sammen med dem hvor vi mødte nogen fra Adelaide High, så det var meget sjovt. Joe bor tæt på mig, så vi tog bussen sammen hjem - yay, så kunne jeg ikke fare vild :D

Torsdag startede med at jeg skulle have min skole uniform. Der var helt vildt mange i uniform-shoppen fordi den kun har åbent to gange om ugen, men jeg fik alt det jeg skulle have undtagen windcheater (som er ret vigtig når det stadig er koldt), men den har de først i min størrelse på mandag...
Resten af dagen fulgte jeg mig eget skema og det var ret stressende at skulle forholde sig til så mange nye lærere og mennesker på samme tid. Jeg har ikke nogen timer med de samme, så det er VIRKELIG mange mennesker. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt hvor jeg er fra og hvor lang tid jeg skal være der - det er i hvert fald mange...
Timerne var ret svære, især matematik og psykologi, men det er også spændende og jeg må jo bare følge med så godt jeg kan. Ville bare ønske mit døgn var lidt længere end alle andres, haha :-)
Efter skole ville jeg tage i Kmart og købe en cykel som jeg havde set sidst jeg var der. Så jeg søgte på google hvor den nærmeste var og så tog jeg bussen derhen. Den Kmart jeg kom til var bare kun til at reparere biler og sådan noget mærkeligt, så jeg var ret fucked. Jeg spurgte hvor den nærmeste rigtige Kmart var, hvilket var ret langt væk i forhold til at jeg var på gå fod. Heldigvis var der en meget sød dame der arbejdede der, som gerne ville køre mig hen til den rigtige Kmart - meget random, men helt vildt sødt af hende! Jeg kan stadig ikke forstå at det lykkedes, men jeg kom til Kmart og jeg fandt cyklen og jeg købte lås og cykelhjelm haha (det er ulovligt at køre uden i Australien). Alle synes jeg var helt vildt mærkelig, men jeg fik da min cykel...


I dag, fredag, har jeg været i skole og har blandt andet haft PE med en forkert klasse, ups! Men jeg havde også en teori-tennis-time og alt muligt andet sjovt, som gik rigtig godt. 
Efter skole har jeg primært været herhjemme og jeg har lavet mad med Ren, fordi Mel var ude og shoppe med Sascha og hendes veninder. Resten af aftenen skal jeg bare slappe af og se film eller sådan noget, så jeg er klar til footy i morgen. Jeg skal ind og se en rigtig kamp med Ren og Sascha og Mel og Davids forældre (som går meget op i det), så det glæder jeg mig til. Vi skal tidligt afsted for at få gode pladser, så jeg kommer til at være væk næsten hele dagen.
Søndag skal jeg prøve noget tennis i Trinity Gardens tennisklub klokken 8.45 (tidligt!), men det skal jeg nok klare. Hvad resten af weekenden vil byde på, det vil tiden vise ;-)

Har ikke nogen sjove billeder ud over to jeg lige har taget af min skole uniform, men når jeg har fået den hele skal i nok få flere...



Det her er bare helt basic nederdel og t-shirt og så må man have mørkeblå stockings
på om vinteren og selvfølgelig deres windcheater eller striktrøje. 

Eller man kan variere med en hvid skjorte når man er year 11 - waauw :-)
Den er virkelig lavet til sommer uniformen, så jeg glæder mig bare til det
begynder at blive varmere...
Har også fået skoletasken, som bare er mørkeblå og firkantet og PE
t-shirten som bare er blå, så det er ikke så spændende... 


Håber i alle nyder ferien, og forhåbentlig også lidt varme, hjemme i Danmark!
- Vi ses


1 kommentar: