Halløj!
Kan slet ikke tro det allerede er søndag igen - synes lige jeg har skrevet til jer - men sådan går det jo når tiden flyver afsted.
Har haft en travl men også god uge, men en masse forskellige ting. Kan næsten ikke huske det nu, men føler i hvert fald jeg har haft travlt, haha...
Jo, mandag var jeg til træning efter skole igen, da mit håndled var bedre så det var rigtig godt.
Tirsdag var det 32 grader så tog til poolen i Hazelwood Park sammen med Inara efter skole, som var rigtig hyggeligt. Og så fik jeg også lavet en del lektier den dag. Onsdag var det jo halloween, men folk på min alder gjorde ikke rigtig noget så jeg tog bare til træning. Torsdag var jeg også til træning og afleverede også en opgave i engelsk, så det var godt at blive færdig med, men har desværre en ny en til næste uge... Fredag var det Sascha's 13 års fødselsdag så da jeg stod op var der kæmpe gavebord til hende, som Mel havde gjort klar. Hun fik alle mulige nye ting til sit værelse og tøj og penge, så hun var rigtig glad. Og så var jeg i skole selvfølgelig, hvor vi blandt andet fik 3 afleveringer for i PE, da vores lærer havde været væk og vores vikar ikke havde givet noget til os, så det er rigtig skønt. Efter skole tog jeg hen og købte gave til Sascha og så spillede jeg også med Maria på græs for første gang, som var helt vildt mærkeligt men også meget sjovt. Der er så mange græsbaner her, så det er bare med at vænne sig til det.
Om aftenen var vi ude at spise et sted i Port Adelaide, bare mig, Ren, Mel, Sascha og hendes veninde Avy, så det var rigtig hyggeligt. Og da vi kom hjem var der kæmpe kage - vidst nok lemon-cheesecake, som var helt vildt flot, men smagte meget specielt...
Lørdag var det tidligt op, da jeg skulle spille for skolen 8.30. Jeg spillede double med en pige der ikke var særlig god, så vi endte med at tabe men vandt singlen så det var meget godt. Og så spillede jeg i Seaside igen igen, om eftermiddagen hvor jeg tabte både singlen og doublen, så det var lidt øv, men det var nogle tætte kampe så det var fint nok...
Og så skypede jeg med min søde far om aftenen.
I dag har jeg bare været hjemme, aahh, og lavet lektier og så har jeg været i Kmart med Mel og købt mig en ny cykel, da den anden var blevet stjålet på skolen :-( virkelig irriterende, men kan ikke leve uden den så det er rart at have fået en ny.
Og så er der kun 1 UGE TIL ALBURYYYY! Eller rent faktisk 6 dage da vi flyver lørdag morgen kl. 6.30 - så tidligt! Men glæder mig rigtig meget. Og der spiller vi forresten på græs, så jeg må lige sørge for at få prøvet det lidt mere inden vi tager afsted.
I dag har det forresten været 36 grader - så varmt! Blev inde stort set hele dagen, men jeg må jo hellere til at vænne mig til det...
Men her kommer lidt billeder fra ugen der gik:
|
Blomsterne der er sprunget ud ned ad vejen |
|
Brune ben på vej hjem fra skole - yaaa :-) |
|
Og har slet ikke vist jer frankie endnu! Her er han, så sød.
Han kan sige sit eget navn og nynne en sang, det er helt vildt sjovt. |
|
Mel der gør klar til Halloween. |
|
Og så den anden dag da jeg kom hjem, havde jeg fået nyt gulvtæppe! Hahaha
Synes måske det ligner lidt græs, men sådan er det altså... (og undskylder rodet) |
|
På vej hjem fra tennis :D |
|
Og min gave til sascha, som var en lysestage! |
|
Og hendes gavebord fra om morgenen, synes poserne er helt vildt sjove... |
|
Og kagen om aftenen, helt vildt flot. |
|
Og så bliver der skåret ud... |
Det var det for denne gang.
Tror ikke jeg får tid til at skrive igen inden turen går til Albury, så vi ses når jeg kommer hjem igen :-)
Farveeel!