søndag den 28. oktober 2012

WEEKEND

Hej!
Her kommer bare lige en lille opsummering af min weekend, der har budt på lidt af hvert.
Har slet ikke spillet tennis pga af mit håndled, men så har jeg til gengæld fået lavet en hel del andet.
Fredag var jeg i fitness om eftermiddagen og så om aftenen tog jeg hjem til Sebastian (Inaras kæreste) sammen med Inara, Lauren og Daniel. Vi kørte hen og købte ind til at lave mad i Daniels bil, som jeg synes var helt vildt sjovt. Her kører alle dagen de fylder 17 så det er en del anderledes end derhjemme, men det er virkelig fedt.
Vi fik mexicanske pandekager til aftensmad hvilket var helt udmærket og så så vi the hunger games bagefter - elsker den film. Og til sidst blev jeg selvfølgelig også "dropped home" igen :-)

Lørdag lavede jeg lidt lektier og så tog jeg hen på skolen for at hente min cykel som jeg havde efterladt om torsdagen, men den var der ikke! Jeg var sikker på at jeg låste den så kan ikke forstå hvis den er blevet stjålet, men indtil videre håber jeg på at nogen har sat den indenfor eller noget i den stil.
Da jeg kom hjem igen ringede Inara til mig ved 5 tiden og spurgte om jeg ville med hjem til Harry, da hende og Ben og Sean og Harry var i Hazelwood Park hvilket jo er lige ved siden af mig. Så jeg skyndte mig i noget tøj og så kom de forbi og hentede og så kørte vi hjem til Harry, i hans lille røde bil som vi alle sammen klemte os ind i, haha.
Hans forældre skulle ud og spise men hans mor havde lavet lasagne så det var dejligt. Kat kom forresten også, inden vi spiste. Bagefter spillede vi mariokart og så film osv, så det var hyggeligt. Vi sov alle sammen i fjernsynsstuen, så fik ikke sovet forfærdeligt meget, da jeg vågnede tidligt, men sådan er jeg jo.

Jeg kom hjem 11.30 og så tog jeg ellers bussen igen kl. 12 til byen for at mødes med Mille. Det var hyggeligt at se hende igen men vi var begge meget trætte så vi blev ikke så længe. Da jeg kom hjem igen sov jeg lige en time og så har jeg spist og nu sidder jeg ellers her, og skriver til jer.
Tror i har ændret jeres tid så tidsforskellen nu er 9,5 time men er ikke helt sikker (?).

Her for i alle de billeder jeg har taget siden sidst, hvilket er... 3! haha




Inde i byen i dag :-)



Og i omklædningsrummet, haha



Og... 32 grader på tirsdag, wuhuu :-)



Har også lige skypet med Aino, den skønne tøs. Kan se heisesgade for mig lige så tydligt - en stille, kold søndag morgen. Savner jer!


Heeeej!


onsdag den 24. oktober 2012

VARME DAGE

Hej igen,
Ville bare lige dele med jer at jeg har haft min første dag med 30 grader! Det skete i går og i dag har bestemt heller ikke været dårligt med 29 :-)
Kan ikke forestille mig hvordan det kommer til at blive når man ligger 10-15 grader til oven i, men det for jeg jo at opleve snart...

Mit håndled er ikke helt godt endnu, så har haft nogle lidt anderledes dage uden så meget tennis.
Mandag var det Davids fødselsdag så jeg tog indtil byen efter skole og købte en cd til ham som Sascha havde sagt han ønskede sig. Var der inde med Michelle så det var hyggeligt og mødte også Mille (hende jeg kom med fra Danmark) så det var helt vildt sjovt. Vi snakkede dansk midt i det hele, det var så syrret! Det er mest overgangen fra det ene til det andet der er mærkelig, især når vi begge kan snakke begge sprog.
Men det var en rigtig god fødselsdag for David. Han blev glad for gaven og vi havde en rigtig australsk barbecue med masser af kød og vi fik også cheese cake til dessert så det var helt vildt godt.

Her kan i se billede:



Her er der blevet gjort klar i køkkenet



Og så er barbecuen tændt, og den er ikke lille.
Bedstefar er til venstre og så bedstemor og så David og hans bror længst til højre. 



Og her er bordet - så dejligt at sidde udenfor og spise :-)



Tirsdag (i går) blev jeg lidt på skolen og lånte en tennis bane og prøvede at serve lidt, hvilket gik okay men kan desværre stadig mærke det i hånden...
Ellers var jeg bare indenfor i det varme vejr og lavede nogle lektier.

Men her bliver der servet :-)






Min arm lægger alt for langt til højre, men det er jo sådan noget man
kan finde ud af ved at se sig selv, haha. 



I dag har jeg bare været hjemme efter skole og slappet lidt af og øvet psykologi da vi har test i morgen :/

Men det var alt for nu, jeg må snart til at i seng...

Hej så længe!

Ps hvis jeg laver stavefejl er det altså ikke fordi jeg ikke kan snakke dansk mere, men bare fordi det går lidt hurtigt haha :-)


søndag den 21. oktober 2012

SØNDAG UPDATE

Hej alle sammen,
Her kommer bare lige en hurtig update inden en ny uge starter i morgen.
Hvis jeg starter der hvor jeg sluttede havde jeg en god onsdag med lang skoledag og træning bagefter.
Torsdag skulle jeg have spillet med Maria men jeg bankede mit knæ ind i et bordben på skolen så det kunne jeg ikke alligevel. Så jeg blev bare lidt efter vi fik fri og lavede lektier med Inara og Ben og så tog jeg ellers hjem.
Mit knæ var heldigvis bedre om fredagen. Vi havde snakket om at tage på stranden efter skole men det var ikke helt varmt nok så det endte med at Inara og Katharina bare tog med hjem til mig. Det var første gang de så mit hus og mødte mel og david så det var sjovt. Vi købte is og så lå vi ellers i haven og solede os - jeg er allerede den bruneste, hihi :-)
Jeg troede bare jeg skulle have en afslappende fredag aften, men Maria manglede en spiller på hendes hold, så det endte med at hendes far kom for at hente mig så jeg kunne spille som reserve den aften. Var virkelig træt men de andre var ikke så gode så det gik meget nemt. Da jeg kom hjem igen var klokken 9, og der var ikke meget aften tilbage.
Lørdag startede med at jeg spillede for skolen kl. 8.30 (dejlig tid!) Det gik også fint og jeg tror vores hold endte med at vinde.
Bagefter tog jeg hjem og så ellers afsted igen til Seaside hvor mit hold (Next Generation) spillede. Jeg tabte min single, så det var ret ærgerligt, men noget endnu mere ærgerligt var at min håndled begyndte at gøre ondt når jeg servede. Så jeg spillede ikke doublen... Det var nu en meget hyggelig eftermiddag alligevel og jeg blev kørt hjem så det var dejligt.
I går aftes lavede jeg ikke noget særligt - andet at se Charlie and the chocolate factory haha.
I dag har jeg bare lavede lidt lektier og så tog jeg til hold i fitness med Michelle (som jeg spiller på hold med) som var pilates i dag, så nu føler jeg mig dejligt afslappet...
Ellers har jeg lige skypet med min søde søster og så er der ikke meget tilbage af denne dag før en ny starter i morgen.
Håber meget på at mit håndled snart har det godt igen, for det er selvfølgelig irreterende at have ondt.
David har fødselsdag i morgen, så vi får hele familien på besøg, så det bliver hyggeligt. Han bliver forresten 47.

Men alt i alt må jeg vidst sige at det går meget godt selvom jeg har haft et par op og nedture i løbet af denne uge.

Her kommer et par billeder fra min dag:



Først bare for at vise hvordan det oplyste af månen vender den anden vej end i Danmark - er det ikke sjovt? 


Her lavede jeg engelsk hvor jeg skal tolke nogle digte ved at lave en 'visual respone'.


Og jeg har så valgt 3 aboriginal digte der handler om deskrimination.
Så det kan man jo så lege lidt med.


Manden skal forestille en aboriginal og ordene udenom hvordan
de er blevet set/behandlet af de hvide gennem tiden. 


Og mig stadig i nattøj selvom klokken var ved at være 2 :-)


Og til sidst - på vej fra byen. 



Så skal i andre ellers også tilbage til hverdagen nu da efterårsferien er forbi - det håber jeg i klare :-)

Vi ses snart!


tirsdag den 16. oktober 2012

SE MIN KJOLE

- den er blå som havet, alt hvad jeg ejer det er blåt som den. Passer ikke helt, men håber i sang med alligevel...
Var inde i byen med Suzie i dag og købte en ny sommerkjole fra en butik der hedder Dotti - så nu glæder jeg mig bare til en lejlighed til at tage den på! :D
Men her kan i se den:



Forfra :-) 


Og bagfra er den endnu flottere! Haha


Ellers går alting fint.
Har mange lektier - især engelsk - men det klarer jeg nok. Fik matematik test tilbage i dag og jeg fik 87 % rigtige hvilket er B, så det var lidt skuffende, men det går nok. 
Var til træning igår hvilket gik fint og vil også tage derhen i morgen. 
David kommer også hjem i morgen efter endnu 2 uger væk så det bliver hyggeligt... 

Her kommer bare et par mærkelige billeder mere: 




Først noget dansk! Man kunne nemlig se livvagterne eller "the protectors" på fjernsynet
her den anden dag - det var helt vildt sjovt!


Og på vej hjem fra tennis i går hvor det ikke er mørkt mere, det er helt vildt rart. 


Og fordi jeg elsker at tage billeder af skilte...


Og til sidst endnu en flot aften her forleden dag. 


Vi ses snart!

- Tanker fra mig til jer derhjemme.


fredag den 12. oktober 2012

TRAVLE TIDER

Hej! Og undskyld det er så længe siden jeg sidst har skrevet, men har simpelthen ikke haft tid!
Først og fremmest havde jeg en rigtig god anden uge af min ferie, der primært stod på en hel del tennis. Jeg trænede om tirsdagen og så startede der turnering i Milswood onsdag, hvor jeg spillede både onsdag, torsdag, fredag og søndag og endte med en 3. plads, så det var jeg selvfølgelig glad for. Ud over det startede "saturday competition" om lørdagen, hvor jeg spiller for Next Generation. Vi er 4 piger på mit hold, hvor det var første gang jeg mødte to af dem så det var sjovt. Jeg tabte desværre min single til en ældre irriterende dame, men vandt doublen så det hjalp lidt.
Fik ikke meget tid til afslapning i anden halvdel af ferien, som jeg ellers havde håbet på, men sådan var det.

Nu er den første uge af skolen også gået - det er helt vildt mærkeligt. Men det var godt at komme tilbage og se dem man ikke havde set i ferien, osv. Der er mange lektier lige fra starten så det er lidt hårdt, men jeg må jo klare den. Havde matematik test og afleverede engelsk i går og så har jeg psykologi aflevering til næste uge, så der er nok at se til.
Har også været til træning et par gange i next gen i denne her uge, så det har været helt udmærket.

Er forresten blevet udtaget til spille for skolen i Australia's national school tennis challenge (langt ord) som er i november i Alsbury, som er i New South Wales. Så vi skal flyve til Melbourne og så med bus til Alsbury hvor vi skal være i 5 dage, så det glæder jeg mig helt vildt meget til :-) og vi er 5 piger og 5 drenge der skal afsted.

I morgen spiller jeg kl. 8.30 for skolen - helt vildt tidligt! - for senior pige holdet. Det er ikke vores bedste hold og jeg tror ikke den skole vi møder er særlig gode, men håber det bliver sjovt alligevel.
Senere spillere jeg for next gen mod Seaside, så det bliver en ordentlig dag.
Og søndag har jeg så planer om bare at blive herhjemme - jaaa :-)

Har ikke taget nogle særligt spændende billeder på det sidste, men har et par stykker.



Det her var i ferien ved poolen i Next Gen efter en træningsdag - aaah...


Og mig der prøvede at tage billede af mig selv meget diskret, haha... 


Og her en dag jeg kom hjem og Mel havde fået lavet nyt sengetøj til min seng!


Og lavede billederne så de matcher til! Jeg skal lige vende mig til det - det er ligesom om
 mit værelse har fået ny frisure, men det giver i hvert fald noget farve til rummet.


Og til sidst til folk der spørg om jeg er blevet brun, kan man bare kigge på mine "tan lines" på fødderne, haha.
Og det er kun forår, så tør slet ikke tænke på hvordan det kommer til at se ud på den anden side af sommeren...  


Men alt i alt har jeg det rigtig godt, selvom det alt sammen også kan være lidt hårdt en gang i mellem.
Men det er fint at være tilbage i skolen, og vejret bliver kun bedre og bedre så det er skønt.

Og hører at det er kulturnat i danmark i dag - håber i alle får lavet noget sjovt, og også god efterårsferie til jer alle sammen!

På gensyn snart :-)